tirsdag den 20. september 2011

Lige en hurtig update

Der er sket lidt forskellige ting de sidste par dage, som jeg hurtigt lige vil fortælle jer om...
I søndags var vi i centeret for at shoppe efter homecoming kjoler og Rachel var med sammen med næsten heeele hendes familie. Både min Mom, Kate og Rachels mor, søster, kusine og mormor var med for at vurdere hver af de kjoler vi prøvede på. Og det var ikke bare lige 3-4 kjoler man skulle prøve, nej det var da alle de kjoler man kunne bære (for ikke at nævne alle dem Rachels mor tvang os til at prøve) Men det var rigtig sjovt, for der var ikke noget der hed at man ikke kunne lide kjolen, og derfor ikke ville bruge tid på at prøve den eller vise den. Vi prøvede dem alle på og fik grinet en del af nogle af dem. Det tog en hel dag at finde den rigtig kjole og da jeg så endelig fandt min (jeg var endda den første!) så ville Rachels mor have mig til at prøve endnu flere, for det ville jo kun være godt hvis jeg blev i tvivl.. Og jeg kunne da også bare købe 2 kjoler! Det var jo så ikke helt enig i og jeg endte med at holde mig til kjolen jeg købte, som jeg også selv var ret tilfreds med :-)
Efter det kom der selvfølgelig skoene, der var lidt nemmere at finde end kjolen, og jeg fandt også nogle lækre sko som macher til mig kjole.. Okay nok om Homecoming, jeg vil nu gå videre fra alt om kjoler til alt om fodbold!
I går vandt vi vores første kamp 1-0 Wuhuuuuuuu!!!! Det var en fed følelse endelig at vinde, eftersom vores hold ikke ligefrem har ry for at vinde vores kampe.. Så det var super :-)
I dag spillede vi endnu en kamp og den tabte vi desværre 4-0, men efter de 2 kampe i streg får vi fri fra træning i morgen og det bliver i hvert fald dejligt.
Udover det er der ikke rigtig så meget andet at sige end at jeg savner jer rigtig meget og at vi ses!

P.s. Jeg lægger nogle billeder ud senere af vores homecoming shopping..
        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar