tirsdag den 3. april 2012

Valentinesday, Saint Patricks Day, sport og hverdag

Okay så er det vidst blevet tid til en update igen! Der har igen været et par højtider som jeg lige vil snakke lidt om. Valentinesday eller "de elskendes helligdag" fejrede vi d. 14. februar. For mig blev det mere en dag hvor jeg hyggede med familien end noget andet, for d. 14 februar er nemlig også Chris' og Kate's fødselsdag.
Dagen startede med at vi gik nedenunder og blev mødt af et morgenbord med kort, hjerter, lys og chocolate chip pandekager. Det var min amerikanske mor som havde gjort alt dette klar og hun havde endda købt en hjerteformet chokoladeæske til os alle (endnu en amerikansk helligdag hvor man spiser alt for meget haha..)
Før vi tog afsted i skole, lavede mig og Amanda nogle Valentines kort, og bandt en rød slikkepind på kortene. Dem gav vi ud til vores venner i skolen, som faktisk havde gjort næsten de samme og også delte slikkepinde ud. Mange mennesker i skolen have rødt eller lyserødt tøj på, men udover det skete der ikke noget udover det sædvanelige i skolen.
Fra vi kom hjem fra skole og til vi skulle spise aftensmad brugte vi alle tiden på at lave Valentines kort (og et par fødselsdagskort) til hinanden. Efter det kom Grandpa og vi spiste aftensmad og kage og holdte fødseldag for Kate og Chris. Det var en rigtig hyggelig dag med familien, og det var sjovt at se hvordan Valentinesday foregår i USA.
Saint Patricks Day er en irsk helligdag som vi fejrede d. 17. marts. Det er mere en stor helligdag for de irske mennesker, men alle fejre det mere eller mindre. For de fleste er det egentlig bare en dag, hvor man går ud og drikker sig fuld og fester og fejre dagen. Saint Patricks Day's farve er grøn fordi at trekløveren er en slags symbol for helligdagen, så mange har grønt tøj på den dag og grønne farver og trekløveren hænger som pynt i butikkerne.
I min familie lavede vi ikke rigtig det helt store. Den dag tog mig og Amanda ud på en cykeltur til stranden, for lige omkring den periode var det mega godt vejr udenfor (op til 26 grader!!) og alle gik rundt med shorts og t-shirt og nød vejret. Da vi kom hjem spiste vi irsk mad, som de altid spiser på Saint Patricks dag. Det var corn beef og et mix af kogte kartofler, kål og gulerødder. Det smagte rimeligt godt og alt i alt var det også en mindeværdig oplevelse i Amerika.
Siden sidste gang jeg skrev har jeg også været til et par andre fødseldage og ellers været i biografen en del gange og bare været sammen med venner. Jeg er også startet til Track/atletik og det har jeg været meget glad for indtil videre. Vi træner hverdag efter skole på vores track og vi er delt op i 3 grupper - kastere, sprintere og mellem/lang distance. Jeg er var så "heldig" at komme på mellem/lang distance holdet, så det er ret hårdt men det er nok også det jeg er bedst til.. Det eneste minus ved track er at jeg er rimelig sikker på at jeg har fået skinnebens betændelse og derfor gør det rimelig ondt hver gang jeg løber og også når jeg går en gang i mellem. Der er dog en del andre piger på holdet, som har det på samme måde, så vi holder smerten ud sammen haha.
I fredags startede min 2 ugers lange Påskeferie og den vil jeg forhåbentligt fortælle jeg om når ferien er ovre i et andet blogindlæg.
Jeg håber alle at i nyder jeres ferie derhjemme. Jeg savner jer alle og glæder mig rigtig meget til at se jer om ikke så længe igen! :-)